Andersen & Grønlund går sammen med Niras A/S pr. 1 september 2018

Til kunder og samarbejdspartnere

Vi har besluttet at slå Andersen & Grønlund sammen med NIRAS, der er en af Danmarks førende rådgivere. Med sammenlægningen får vi blandt andet mulighed for at tilbyde stærkere og mere tværfaglige kompetencer. Samtidig får vi mulighed for at bidrage til at løse større og mere komplekse samt tværdisciplinære projekter og tilbyde vores medarbejdere endnu bedre udviklings- og karrieremuligheder.

Hvad betyder sammenlægningen for dig?

Den 1. september 2018 overfører vi aktiviteterne i Andersen & Grønlund ApS til NIRAS A/S, og vi flytter efterfølgende til NIRAS’ kontor på Ahlgade i Holbæk.

Det er vores klare mål, at du vil opleve, at sammenlægningen får en positiv indvirkning på vores samarbejde. Alle medarbejdere i Andersen & Grønlund fortsætter i NIRAS, og du vil derfor stadig komme til at arbejde sammen med de projektledere og de medarbejdere, du allerede kender.

På længere sigt er det vores ambition, at du får glæde af de stærke kompetencer inden for især miljø, forsyning og veje samt andre ydelsesområder, som vi fremadrettet kan tilbyde dig rådgivning inden for.

Vi glæder os til det fortsatte samarbejde på nuværende og kommende projekter og ser frem til at fortælle mere om de muligheder, sammenlægningen med NIRAS skaber.

Firmainfo

Rådgivende Ingeniørfirma

Andersen & Grønlund ApS

Vænget 2

4130 Viby Sjælland

CVR: 26192625

Kontaktinfo

Tlf.: 46 14 13 50

E-mail: info@ag-aps.dk

li-logo

Rådgivende Ingeniørfirma Andersen

Vænget 2, 4130 Viby Sjælland